Spørgsmål (FAQ)


På denne side gives svar på deltagernes spørgsmål. Skulle du ikke finde svar på dit spørgsmål, skriv da en e-mail til webmaster.


Kan jeg få ændret min distance?
Ja, man henvender sig blot til løbets EDB-ledelse (på scenen i kantinen). Her kan ændres distance og eventuelle tilmeldingsfejl.

Jeg har tilmeldt mig. Får jeg noget tilsendt?
Nej, der tilsendes ikke noget. På løbsdagen vil der hænge lister ophængt ved nummerudleveringen. Her finder du blot dig selv på listen, og går så ind og udbeder dig nummeret.

Vi er flere, der gerne vil løbe sammen, men har fået forskellige rutekort. Hvad gør vi?
I må gerne løbe efter samme rutekort allesammen, blot alle tre/seks ruter gennemføres. I skal dog stadig bære jeres egne under løbet for at undgå forvirring ved mål.

Kan jeg få oplyst min tid, efter jeg er kommet i mål?
Nej, desværre, men resultaterne for løbet foreligger på denne hjemmeside indenfor et døgn efter løbets afslutning. Man bør selv tage sin tid, hvis man vil vide den med det samme.

Bliver resultaterne slået op på Byskolen under løbet?
Nej, så hurtigt kan vi desværre ikke lave resultatlisten.

Får jeg automatisk tilsendt en resultatliste?
Ikke længere. Eftersom løbet har fået sin egen hjemmeside, foreligger resultaterne på samme. Der kan dog stadig fremsendes resultatlister såfremt dette ønskes. Man henvender sig til løbets EDB-ledelse på scenen, hvis man ønsker dette.

Hvor sent (eller tidligt) kan jeg eftertilmelde mig?
I princippet kan man eftertilmelde sig helt frem til starttidspunktet for sin distance (starttiderne er at finde i de generelle oplysninger), men man skal påregne, at der er 1,4 km ud til startstedet. Eftertilmeldingen åbner klokken 9:00, og foregår på Byskolen.

Jeg fik en præmiekupon da jeg kom i mål. Hvor får jeg udleveret præmien?
Præmieudleveringen foregår på Byskolen, lige ved siden af salget af fortæring. Denne åbner umiddelbart efter de første løbere er i mål.

Vi er mange fra samme klub / firma. Hvordan kan jeg bestille et klasseværelse til os allesammen?
Bestilling af klasseværelse kan foretages på tlf. 48 79 77 37. Klasseværelserne er i sagens natur kun tilgængelige i begrænset omfang, og reservationerne gives efter først-til-mølle-princippet.

Er alle ruterne ("armene") fra stjernen lige lange?
Nej, de er lidt forskellige både mht. distance og sværhedsgrad. Der er mellem 800 og 1200 m ud til vendepunkterne på hver af de seks ruter, og sværhedsgraden på ruterne varierer også. På det store oversigtskort kan du nemt danne dig et overblik.

Hvorfor er starttiden for 16 km til sidst? Hvis 9 km'erne løber til sidst er ventetiden da mindre for os allesammen.
Det er helt korrekt, og ved løbet i 2001 forsøgte vi, efter flere opfordringer fra deltagerne, at sende 16-kilometerdistancen af sted før 9-kilometerdistancen. Desværre viste det sig, at vore bange forudanelser holdt stik: der opstod ganske enkelt en spidsbelastning, hvor der kom så mange løbere i mål på samme tid, at der opstod fejl i registreringen af tider. Derfor har vi været nødsaget til at gå tilbage til den gamle opskrift, da det giver en mærkbar forskel for de kære mennesker i målområdet. Problemet kunne naturligvis også løses ved at udstyre alle løberne med microchips, og lade en computer håndtere det hele, men det rækker løbets budget desværre ikke til. Vi er desværre ikke så stort et løb ... endnu! >:-)

Er der væske på ruten?
Ja, der er væske på Stjernen og for enden af E-grenen.

Hvordan er rutens højdeprofil?
Julestjerneløbets rute er af sværhedsgrad "medium". Den er bestemt ikke flad, men de helt voldsomme bakker forefindes heller ikke.

Min GPS siger, at ruten kun er ...
Når løbere tager en GPS med på ruten, giver den naturligvis et indtryk af rutens længde. Man skal dog være opmærksom på, at for hver gang GPS'en modtager data, er der en usikkerhedsmargen. På de nyeste GPS-modtagere er denne helt nede på utrolige 10-20 centimeter. Man kan dog ikke undgå en lille misvisning, eftersom geostationære sattelitter hænger 36.000 kilometer væk. Derfor skal brugerne også være opmærksom på, at en kilometer-opsummering på GPS'en kun kan bruges som et cirka-tal. Vores rute er naturligvis målt op vha. at DIF-godkendt "løbehjul", så de angivne distancer på vores ruteskilte er skam uhyre præcise.

Kan man få massage?
Ja. Som noget nyt fra år 2008 står vores sponsor Lotte Hahn klar på Byskolen. Hun yder massage til de ømme ben for en beskeden sum. Lotte har en klinik for fysiurgisk kropsmassage i Helsinge.